De Universelle To

De Universelle To

Healing Art - helbredende og stress dæmpende kunst.

Helbredende kunst består generelt af elementer.

  • Blomster er et af de foretrukne motiver
  • Åbne landskaber med dybde
  • Billeder af dyr ”Ikke truende dyr”

Samt det frie valg, den aktuelle dialog/samtale om kunsten tilsat stille stressdæmpende musik, såsom naturlyde m.v. i lyddæmpende miljøer.

Sansernes hospital - kunst på sygehuset og på plejeområdet.
Kim Dirkinck-Holmfeld, Lars Heslet, Henning Damgard-Sørensen og Peter Michael Hornung skriver i bogen, Sansernes hospital fra 2007, at stimulerende omgivelser fremmer helbredelsen, således at:

  • Antallet af hospitalsinfektioner falder.
  • Medicineringsfejl kan nedbringes.
  • Indlæggelsestiderne kan afkortes.
  • Overlevelsen kan forbedres.
  • Forebyggelse af stress styrker immunforsvaret, så patientens egne helbredende kræfter i kombination med moderne
    lægevidenskabelige metoder fremmer helbredelsen.
  • Personalets stress reduceres.
  • Antallet af patientklager falder.

* Kim Dirkinck-Holmfeld Født 1950 – arkitekt MAA og begået flere bøger om arkitiktur.
* Lars Heslet Født i 1943 – Cand.polyt. i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet i 1966. Læge i 1973 og dr. Med. i 1982 fra Odense       Universitet.
* Henning Damgard-Sørensen Født 1928, maler og billedhugger.
* Peter Michael Hornung Født 1950 Mar.art i kunsthistorie fra Københavns Universitet 1981.

Evidens Baseret Kunst

Der er i de senere år gennemført en del forskning omkring kunst i sygehus- og plejesektoren. Forskningen har givet en række opsigtsvækkende erkendelser - blandt andet står abstrakt kunst i lav kurs hos patienter og beboerne.

Kunstens rolle som positiv distraktion hospitals og plejemiljøet.
En stadigt mere omfattende dokumentation viser, at kunst som positiv distraktion spiller en væsentlig rolle for helingen i sygehusmiljøer og i plejesektoren. Kunst og kunstnerisk udsmykning kan således have indflydelse på længden af ophold på hospitalet eller på et plejecenter. Derudover er der positive effekter i form af mindre opfattelse af smerte og større tilfredshed med den service, der ydes. På personalesiden har man bl.a. fundet frem til, at kunstnerisk udsmykning og lyddæmpning kan medvirke til reduktion af stress og dermed færre sygedage og lavere personaleomsætning.

Kunst kan bidrage til lavere smerteopfattelse og mindre nervøsitet
Undersøgelser har påvist bedre smertekontrol, når man blev udsat for en naturscene med naturlyde i et undersøgelsesrum. Distraktioner i form af vægdekorationer resulterede i signifikant fald i smerteintensitet, smertekvalitet og nervøsitet hos patienter med forbrændinger. Brystcancer-patienter viste reduktion i bekymring, træthed og fortvivlelse i forbindelse med kemoterapi. En undersøgelse på et psykiatrisk hospital viste en klare forskelle i patienternes mentale tilstand når de blev udsat for forskellig former landskabsafbildninger og abstrakt kunst.

Det er påvist, at det ikke er uden risiko at bruge kunst, som er tvetydig eller kan fortolkes. Og det lægger abstrakt kunst jo i væsentlig grad op til. Når betragterne er stressede eller i en negativ følelsesmæssig situation, hvilket de ofte er i en hospitalssammenhæng, vil de have tendens til at reagere på en negativ måde i forhold til kunst, de ikke forstår, eller som indeholder negative billeder eller symboler. En sygeplejerske beretter om en situation, hvor en midaldrende kvinde, der har været indlagt i et par uger, fortæller, at hun nærmest er blevet vred på billedet overfor hendes seng, fordi der står nogle sætninger på et fremmedsprog, som hun ikke kan tyde "Mine øjne søger automatisk hen til teksten, og jeg bliver så træt i øjnene af at kigge på det - og det er meget irriterende".

Ud fra de kvalitative data, man indsamlede, uddrog man følgende vigtige temaer for kunstens rolle på hospitaler og i plejesektoren:

  • Helende effekt:
Kunst gør, at patienter/beboere og personale føler sig bedre tilpas.

  • Positive distraktioner:
Kunst får patienter/beboere og besøgende til at fokusere på noget andet end egen (og de omgivende personers) tilstand.

  • Branding:
Kunst forbedrer patientens/beboernes og de pårørendes opfattelse af plejen på hospitalet eller plejecentret og tjener som et element brugerne kan identificere plejercentret/hospitalet med.

  • Hjemlighed:
Kunst gør hospitalet og et plejecenter mindre skræmmende og mere hjemligt.

  • Afstresning:
For beboerne/patienterne og personalet bruger valget af kunstværkerne til afstresning.

  • Vejviser:
Markante kunstværker tjener som pejlemærker for patienter/beboere og besøgende, når de skal orientere sig i bygningerne.

Valgmuligheden giver patienter en følelse af livskontrol.
Der blev i 2007 gennemført et pilotprojekt på St. Luke hospitalet i Houston, hvor man i flere år har haft et kunstvogn program med mange billeder at vælge imellem. Gennem interview og observationer forsøgte man bl.a. at beskrive valg af kunst, kunstvognens funktion og patienternes reaktion. Man kunne bl.a. fastslå, at

Billederne var en metode til at skabe kontakt mellem patienter /beboerneog personalet
Valgmuligheden gav patienterne en følelse af livskontrol.

Patienterne/beboerne udforsker billedets fortælling, og danner historier rundt om billeder og diskuterer det med pårørende og personale.
Landskaber, ikke-truende dyr og blomster er populære.
Patienterne var glædeligt overraskede over denne service, og den gav anledning til positive bemærkninger om hospitalet

Med udgangspunkt i de amerikanske erfaringer er det en mission at udbrede brugen af elektroniske kunstbiblioteker på sygehuse mv, og i videst mulig omfang at medvirke til undersøgelser af hvilke specielle forhold, der gør sig gældende, når patienter på danske hospitaler skal vælge kunst.