De Universelle To

De Universelle To

Overblik over markederne der bevæger sig. 

 

Industrisamfundet dukker op af landbrugssamfundet muld med opfindelser, der langsom skabte nye dyrkningsmetoder, mere effektiv høstning og mere effektiv forarbejdning af landbrugsvarerne. I industrisamfundet skulle vi ikke længere kun have dækket vores primære behov. Det handlede om at få tilfredsstillede flest mulige (primært materielle) behov for penge. Vi lavede ikke længere alting selv. Vi, os i samfundet gik på arbejde på fabrik eller kontor, tjente penge og købte os de ting som, vi ikke kunne nå at lave selv, bl.a. mad og tøj. Vi begyndte at købe vaskemaskiner, køleskabe mv. for at spare tid. Vi købte os til status i vækst. I industrisamfundet var tiden en knap ressource, men også en lineær og progressiv proces, der pegede ud i fremtiden fuld af velstand og tekniske fremskridt. 

 

Virksomhederne rationaliserede arbejdet og opdelt arbejdsprocesserne med et hierarki som i militæret, styrende organisationsformer. Med nye produktionsmetoder som grundlag etablerede vi store industrivirksomheder med masser af maskiner og masser af arbejdere, som skabte en masse produktion af varer, der prismæssigt set blev opnåelige for en bredere del af befolkningen. Funktionalitet og effektivitet var i højsædet. Og vi styre de store industrivirksomheders mange arbejdere, ledelse var en opfindelse på et organisationsdiagram, der illustrere fordelingen af opgaver og ansvar. En opdeling der også illustrerede en opsplitning af faglige kompetencer alle beslutninger blev truffet fra oven – ledelsen var øjne, ører og hjerne, mens arbejderne var kroppen og musklerne, der skulle samle produkterne, som soldater i hæren. Og derfra opstod strategi, en lineær tankegang. En tankegang, hvor det var vigtigt, at arbejderne var en stabil arbejdskraft, der udførte sin del af arbejdet både hurtigt og præcist, så produktionen kunne nå sine mål, og i krigen kunne indtag sine landområder, hurtigst muligt. Det var derimod ikke vigtigt, at arbejderen kunne flere ting. Det var ej heller vigtigt, at arbejderen kom med ideer, stillede spørgsmål ved måden, hvor på ledelsen gjorde tingene. Nu og i fremtiden vil vi se, at industriproduktionen flytter til udlandet, i stedet for at automatisere den.

 

Som fremtidsforskerne hævder, indledte industrisamfundet et nyt eller andet samfund, nemlig informationssamfundet, hvor indsamling af information og opbygning af viden blev det væsentligste konkurrenceparameter. Informationssamfundet lagde vægt på boglig viden, fordi viden er magt. Det handler ikke længere om krops- og muskelarbejde, og produktionsmaskinerne var ikke længere virksomhedens vigtigste kapital. Virksomhedens vigtigste kapital gik hjem kl. 16.00

 

I kølevandet af informationssamfundet, bliver der udviklet computerprogrammer. Det er eksempelvis i dag, muligt som du helt sikker ved - muligt at lade computerne kommunikere sammen på tværs af virksomhederne, således at salg af produkter i en virksomhed automatisk udløser ordre om produktion i en anden virksomhed, uden at mennesker er involveret. Og der hvor, IT-arbejde ikke er automatiseret, er det i dag med hastige skridt på vej til Østeuropa og Asien, hvor det bliver udført til en femtedel af den danske produktions pris.


Ligesom landbrugssamfundet langsomt har mistet sin betydning via automatisering og langt færre ansatte, har virksomhederne i industrisamfundet også mistet deres betydning, i og med at de har langt færre ansatte. Men ikke nok med det: Kunden forventer at industriprodukternes funktionelle kvalitet er i orden, så den kan ikke længere bruges som salgsargument. Danske virksomheder har i dag produceret en overflod af varer til at dække vores materielle behov. Danske virksomheder har behov for at differentiere sig fra konkurrenterne for at få solgt deres varer og samtidig opretholde eller forøge prisen på varen eller serviceydelsen.

 

Det femte samfund – oplevelsessamfundet – har derfor nu i nogle år udfoldet sin betydning. De immaterielle behov har fået større betydning. At tillægge produkterne værdi ved hjælp af historier og drømme er i stigende grad blevet en ny menneskelig logik, som indgår i vores personlighed og værdisæt. I oplevelsessamfundet er logikken på følelser og fortællinger vigtige. Produkters signalværdi om identitet er ofte langt vigtigere for kunden end varens funktionelle værdi. For kunden er produktets vigtigste kvalitet derfor ikke længere den gode funktionalitet, men den gode historie. Eksempel, når vi i 1980erne købte et ur, er forskelle i funktionalitet ikke længere så afgørende – alle ure kan grundlæggende set det samme, nemlig vise, hvad klokken er. Men når vi 1980erne købte ure med indbygget lommeregner, var det fordi det var ”IN” at kunne identificere sig med de kloge hoveder, at vise vi viste noget og lige kunne regne den ud – viden var magt. I dag køber mange dykkerure fordi de kan identificere sig med dykkerne og det aktive fritidsliv de har og således kan du godt sige at industrisamfundet stadig lever, fordi vi køber os til status. Status i form af oplevelser – drømmen om evig ungdom, styrke, succes, berømmelse, sejre, personligudvikling, ny lærdom, mere fritid, rejser mv. Et andet eksempel: Salget af puder, plaider, tæpper og duge med blomstermotiver er også steget gevaldigt i de senere år. Forbrugerne vil gerne fortælle en historie om det hyggelige, romantiske og harmoniske hjem, hvor de hviler i sig selv, og hvor der er tid til at slappe af og nyde tilværelsen. Et tredje eksempel: Banker har nu oprettet kaffebar og egne TV stationer, hvor kunden kan komme ind og få en kop kaffe og se hvordan man laver en TV produktion ”live”. Her bryder vi regler for hvad en ”normal” bank er, og det giver en særlig oplevelse og historien om succes og berømmelse – det vil kunden gerne være en del af.