De Universelle To

De Universelle To

Værdierne i læringsproces

Værdier skal ikke bare hænges op på væggen og se flotte ud. De skal læres på alle og i alle kreative indgange og i proces for læring - således didaktikkens opbygning og til forståelse for den enkelte i en horisont af god mening.

I den læringsproces vi benytter, lægger vi stor vægt på følgende værdier - således skal din organisation ikke overtage de værdier vi her præsentere for dig. Din virksomhed eller organisation har jeres egen - blot vi siger at vores læringsproces bygger på de 9 værdier

Vores lærerorganisations kultur bygger på 9 værdier for at motivere læringsrummet og det enkelte menneske og dennes sanser.

Gennem vores årti, fra vores samtaler, arbejde og erfaringer har vi udtaget ni værdier, som vi lever efter, og som vi gerne vil give videre og dele i vores konstante udvikling af os selv i organisationen.

  1. Forpligtende engagement
  2. Ærlighed
  3. Mod
  4. Lidenskab
  5. Umiddelbarhed    
  6. Åbenhed
  7. Modtagelighed
  8. Positiv holdning
  9. Tillid

I det følgende kan du læse beskrivelser af hver enkelt værdi. De 9 værdier der fremme det kreative og læringsprocessen Mens du læser videre, kan du overveje, hvilke værdier du kunne tænke dig at styrke hos dig selv og lægge vægt på din egen virksomhed.

Forpligtende engagement.
Hvis vi kunne nøjes med én værdi til at nå ind til flere, ville det være forpligtende engagement; i vor egen vækst og udvikling, i familielivet, i det erhverv vi har valgt, over for sandheden og den større helhed. Med forpligtende engagement siger vi ja til livet og dens udfordringer, og ikke kun med læberne. Vi vælger at gå aktivt ind for vore dybeste værdier, og vi gør alt, hvad der skal til for at leve efter dem.

Forpligtende engagement kræver en sådan beskæftigelse på tre områder:

  • Over for os selv betyder det, at vi er villige til at vove, udvide os, være tro mod os selv. Når denne kraft driver os frem, når vi dybere og dybere i vore egne niveauer i vores dagligdag, indtil vi ved hinsides al tvivl, at vi er forbundet med alt eksisterende. I dagligdagen betyder det, at vi respekterer vor krop ved at spise sundt og motionere, vort sind ved at være klar og positiv, og vore følelser ved at være opmærksom på dem, men uden at lade os drive af dem.

  • Over for andre betyder det, at vi undlader at volde skade i tanke, ord eller handling. Vi betragter ethvert menneske, vi møder, som en lærer, gennem fællesskab og samvirkende energier. Da vi ser alle som indbyrdes forbundne, er de som os andre aspekter af os selv, og vi sætter ingen skel imellem os. Vi er åbne og modtagelige overfor dem vi møder, uden fordomme eller forventninger.

  • Over for den større helhed betyder det, at vore handlinger er styret af forståelsen af, at der er et godt formål med alt, hvad der sker, og at vi har en integreret rolle at spille i den større sammenhæng. Vi drømmer om, hvad der kan gøre vort ægteskab, vor by, eller verden til et bedre sted, og derpå kaster vi os ud i at gøre det til virkelighed.

Men når vi er autentiske, stoler folk på os. Fordi vi er ærlige, gør vi, hvad vi siger, vi vil gøre, og folk ved de kan regne med os. Vor kilde til anerkendelse befinder sig inde i os, ikke udenfor; vi lever op til vore egne forventninger, og vore normer er højere. Vi påskønner anerkendelse fra andre, men vi vurderer selv, hvordan vi klarer os – for vi ved det godt. Selvom vi ikke baserer vore beslutninger på, hvad andre siger negativt om os, har vi respekt for deres tanker og meninger, og lytter opmærksomt til deres synspunkter. Vi gør vort bedste for at behandle andre retfærdigt og med rimelighed.

Forpligtende engagement skaber vedholdenhed, disciplin, og beslutsomhed. Vi bruger vore kræfter støt og konstant, uanset opgaven, selv når det endelige resultat er uvist. Denne sikkerhed skaber en kilde af indre styrke; den bærer os forbi forhindringer, der kunne afskrække andre.

Ærlighed.
Ærlighed har to ansigter: ét der ser udefra, og ét der vender indad. Indadtil søger vi, efterhånden som vi træder dybere ind i integration, at samle alle vore undertiden indbyrdes modstridende dele til én kraftfuld helhed. Dette kræver en stærk vilje til at identificere og nedbryde lag af misforståelser, selvbedrag, følelsesmæssige ar, begrænsende og selvsaboterende overbevisninger, forældede reaktionsmåder, indre konflikter, begravede drømme, håb og frygt – hele den menneskelige tilværelses ophobede bagage. Vi er nådesløst ærlige over for os selv, uanset hvor ubehageligt det undertiden kan være. Vi stræber efter sandheden, fordi vi ved, at den vil gøre os fri af gamle sår, der forhindrer os i at opleve, at livet bare gilder der ud af og at der ingen barriere er for os, for der er altid noget at lærer. Vi stiller spørgsmål til og gennemsøger vor egen indre verden for at se, hvad der er virkeligt og sandt, og hvad der ikke er. Resultatet af denne søgen efter sandheden er en dyb selvforståelse og en fred, der kun kan komme, når vi for alvor kender os selv.

Gennem den måde hvorpå vi viser os ude i verden, ærer vi den sandhed, vi har fundet indeni. Vor fremtoning, vore ord og handlinger har en indre sammenhæng; vi er ét stykke, og dette éne stykke er på unik vis os. Der er intet skuespil, ingen stillen sig an, intet der skjules. Når andre ser, hvordan vi fører os an, hvordan vi sætter håret, det tøj vi går med, den tone vi taler i, hænger det hele sammen med vore grundlæggende holdninger og overbevisninger. Vi er, som vi er på de værdier vi har i vores organisations kultur, på de metoder vi lærer derfra, som skal glæde andre mennesker – ikke andres idé om, hvad vi burde være, ikke engang vor egen idé om, hvad vi godt kunne tænke os at være, når vi er på arbejde.
Æren er vort banner, når vi færdes i verden og lokal området. At være i strømmen af relationer kræver, at vi er tro mod vore egne etiske og moralske normer, og denne troskab udspringer af vor dybe respekt for og villighed til at satse på sandheden. Jo mere autentiske vi er, jo mere energi har vi, for det forenkler livet. At lade som om, vi er noget andet end det, vi er, kræver umådelige mængder energi, og skaber vanskeligheder i forhold til andre, fordi vor indre sandhed alligevel ikke lader sig holde skjult.

Mod.
Mod er ikke et spørgsmål om at kaste sig ud fra stejle klipper; det består snarere i hver eneste dag at overvinde vor frygt ved at træde uden for vor personlige bekvemmelighedszone, følge vor intuition, og stille os til rådighed for den større plan og andre. Det betyder, at vi transcenderer vore begrænsende selvdefinitioner for at være åbne for ny information, og strække os ud over den måde vi førhen altid har gjort tingene på. Det betyder, at vi lytter til den indre stemme og andre, og undertiden drejer til venstre, når alle andre tilsyneladende går til højre- fordi der er noget vi skal opdage og have indsigt i. Det sætter os i stand til at udsætte os for latterliggørelse ved at skabe noget nyt eller risikere afvisning, når vi er tro mod vor egen fornemmelse af, hvad der er rigtigt i givende situation.

Det, der giver os mod, er en fornemmelse af, at vores mål i livet er, at det vokser – at opnå en dybere forståelse af livets, menneskets og relationernes kredsløb. Og forhåbentlig blevet involveret i et forsøg på at bringe os endnu videre. Den store opfordring for os i vores arbejde er at håndtere vores tendens til at være fordomsfuld og til at bære nag. Frygt er bestemt også en opfordring til at have mod.

Erfaringer viser os, hvordan mod sætter os i stand til at tage chancer med sindsro og selvtillid, at gøre det rigtige, og udnytte vort potentiale fuldt ud. Ikke total ulogiske chancer, men chancer som passer til virkelige og der menneskelige rytme og passende adfærd. Efterhånden som vi lærer at stole på vor dybere og lærende visdom, oplever vi, hvordan flow mellem mennesker, vores relationer styrker os. Bruger vi mod, ser vi forhindringer falde bort og vejen jævnes foran os; dette giver os større tro på processen, og derfor tør vi vove endnu mere næste gang, efter vi har justeret planen, som var erfaringsbaseret.

Lidenskab.
Det positive liv udspringer af lidenskab – lidenskab for livet, for den viden vi har hver i sær, for en sag, for et forhold, for sandheden og for det job som jeg nu træder ind i. Lidenskab betyder at være dybt optaget af noget ud over os selv. At give sig hen til dette på et intenst plan. At slippe al selvbeskyttende forsigtighed, for at involvere os fuldt og helt i det, vi elsker. Flere vi har talt med, spurgt, siger bl.a. efter vores spørgsmål, ”hvad elsker jeg ved min virksomhed?” – ja, der må da være noget, ellers var jeg jo ikke ansat ret længe.

Tænk på, hvad der betyder mest for dig i dit liv. Det er din lidenskab. Ved at udforske det, bore dybt i det, når vi frem til lag af sandhed om det og os selv. At dyrke en lidenskab trofast kræver hårdt arbejde, men samtidig virker det ubesværet, fordi det er så tilfredsstillende. Det er vor fryd. Vi bliver ét med det – den enhed, virksomhed eller organisation, som vi arbejder for eller sammen med. En sagde engang til os, ”jeg kan ikke finde ud af der mere, ´er jeg virksomheden eller er virksomheden mig’”.

Efterhånden som besættelsen, i kontrollerede mængder udvider sig i vort liv, udvides mængden af ting, der optager os lidenskabeligt ligeledes. Vor ildhu for et specifikt mål eller forhold åbner os for et større billede. Når vi lever på et højt niveau af energi, nærer vi et intenst ønske om at være aktive og med i begivenhedernes forløb, at tage del i galskaben på måder, der betyder noget for os, der giver mening i vores liv. Og vi drages intenst mod at kende sandheden, at besvare tilværelsens grundlæggende spørgsmål: hvorfor vi er her, hvad er det meningen vi skal gøre, hvad betyder det hele. Vi nøjes ikke med overfladiske forklaringer, og bruger hvert eneste øjeblik som en lejlighed til at bryde igennem til noget nyt, til at lære. Vi tager fuldt og helt del i alt, hvad vi møder.

Umiddelbarhed.
At leve i relationer mellem mennesker betyder at leve fuldt og helt i nutiden. Vi bliver ikke hængende i fortiden for at tærske langhalm på gamle spørgsmål. Vi svæver ikke ude i fremtiden for at gætte på, hvordan tingene vil forløbe. Vi giver hver handling vor fulde opmærksomhed, om så det drejer sig om opvask, elskov, mødedeltagelse eller højtlæsning for et barn. Vi er fuldt engageret i alt, hvad vi foretager os, og tiden forekommer rig og meningsfuld og vibrerende og stille på én gang.

At fokusere på fortiden er som at køre bil med et kæmpestort bakspejl, der næsten fuldstændig dækker vindspejlet; vi kan ikke se, hvor vi er, fordi vi har for travlt med at se på, hvor vi har været. Når vi tager forskud på fremtiden, tænker vi ikke på, hvad vi foretager os nu – og når vi ankommer til fremtiden, er vi heller ikke til stede dér, fordi sindet allerede er sprunget frem til den efterfølgende fremtid.

Umiddelbarhed betyder ikke, at vi ikke planlægger fremtiden eller lærer af fortiden. Men vi bliver ikke hængende disse steder; vi besøger dem blot fra tid til anden. Vi ved at vort potentiale for glæde, for at lære, for begejstring, befinder sig i nuet.

Vores evner til at være i nuet, åbner os for et vidt spektrum af muligheder. Det kan vi lære ved at fjerne alt ”rod” fra vores tanker og følelser. At fjerne dette rod består blandt andet i at samle de løse ender fra fortiden op. At være i den grad til stede kræver, at vi er villige til at begå fejl, villige til at give slip på bestemte resultater. Det handler om at være i nuet, også om, enten at gøre de ting færdige, der står på en huskeseddel, strege dem ud, og at sige alt, hvad der trænger til at blive sagt. ”Hvis du forlader en samtale, og stadig fører en samtale i hovedet, men ikke med den pågældende person, skal du gå tilbage og gøre samtalen færdig. Sig de ting du normalt ikke ville have sagt”. Dette gør det muligt at fortsætte med et klart sind.

Umiddelbarhed bærer os med i relationerne, hvor vi er levende og fulde af vitalitet. Og med vor skærpede bevidsthed bemærker vi gnisten ved livet, ved samtalen og nyder den.

Åbenhed.
Når vi er parate og villige og tilgængelige for en lang række muligheder, får vi overdådig kraft i vor dagligdag. Når vi er åbne, spilder vi ikke megen energi på at afværge tingene; vi bygger ikke mure mellem os selv og verden. I stedet tager vi alt, hvad der sker, til os, for vi ved, at alt, hvad vi oplever, har værdi. Begivenheder udfolder sig naturligt og ubesværet, fordi vi uden fordomme eller forudfattede meninger, uden frygt eller vrede, er villige til at gøre alt, hvad situationen måtte kræve.

Udvikling af denne åbenhed kræver, at vi kender os selv godt, at vi forstår, hvad der gør os bange og tillukkede, så vi bliver i stand til at sætte os ud over disse reaktioner. Det kræver, at vi fungerer fra hjertet i forhold til andre, føler med dem, og accepterer den kendsgerning, at også de gør deres bedste hvert eneste øjeblik – og dette sætter også dem i stand til at føle sig åbne og frie.

Denne åbenhed indtræffer, når vi løbende satser på vor egen vækst. Vores erfaringer viser, at åbenhed hænger sammen med relationerne, så den forbinder os frit og helt med andre og med alt, hvad der sker i og omkring os. Fra denne forbindelse kommer potentialet for vækst, hvilket yderligere bekræfter for os, at vi er på rette vej.

Modtagelighed.
At være i relationen mellem mennesker betyder, at vi er parate til at give af vores personlighed i begivenhedernes forløb. Vi lytter til budskaber fra vor indre stemme, vi lægger mærke til alt, hvad der sker omkring os, og derefter handler vi i harmoni med øjeblikket. Men vi prøver ikke på at kontrollere resultatet af disse begivenheder. I stedet holder vi det rum åbent, hvor mulighederne eksisterer. Som en danser, der står stille ved starten af en bevægelse, kan vi gå i en hvilken som helst retning musikken, sender os.

Denne modtagelighed bringer os i kontakt med det stilhedens og forbundethedens sted, hvorfra relationens kraft udspringer. Fra denne dybe ro kommer en sikker følelse af at være en integreret og intim del i forløbet af større begivenheder, som vi måske kun dunkelt fornemmer på det bevidste niveau. Hvis vi lytter, vil svarene komme – og det er tit gennem relationer, at de viser sig.
Modtagelighed for en højere udviklende styrke, får alt til at gå op i en enhed, så vi kommer til lyse af vitalitet, vores øjne funkler af humor og selvtillid. Vi har følelsen af at blive ledet af egen kraft, og lytter til vores indre stemme som viderebringer budskaber fra os – budskaber som altid bekræftes af senere begivenheder.

Modtagelighed bringer os længere ind i fremtiden, i relationen og bevidstheden, for når vi villigt giver os selv til livet, spørger om ny viden og hjælp eller sågar et ideal, opdager vi, at vi er sammen med andre.

Positivitet.
Med positivitet søger og finder vi det værdifulde i enhver situation, ved enhver lejlighed, betoner det og arbejder aktivt med det. Det betyder ikke, at vi er lallende superoptimister eller blinde for de negative sider af situationerne; vi har lært af erfaring, at den positive side rummer potentialet for bevægelse. Vi tror på, at der er en grund til alt, hvad der sker, og at fuldkommenheden findes i hvert øjeblik. Følgelig viger vi ikke tilbage fra vanskelige mennesker eller situationer eller udfordringer – vi bevæger os sammen med dem og tager os af dem.

At være positiv vil sige, at når vi analyserer et problem, er det ikke en fejl, men facts vi søger. Vi spilder ikke tiden med at klage eller kritisere eller brokke os, når der er vanskeligheder; enten gør vi en dårlig situation bedre, bliver i den for at lære noget værdifuldt af den, eller vi forlader den. I stedet for at finde fejl i de mennesker, der omgiver os, søger vi at forstå og lære af dem, vi møder.
Vi søger altid efter det positive i alt, hvad vi oplever. Tror på det også selv efter ti års ægteskab i jobbet, hvor man er klar over, at man er på vej i hver sin retning, men giver ingen skylden. Det kan jo være, at du er ekstrovert, og elsker forandring og personlig vækst og din kollega er introvert, elsker rutiner og ikke tror på terapi. Og at ingen af jer, har lyst til at ændre jer, så lad jer skilles som venner, kan i/vi ikke finde en løsning.

Fordelen ved en positiv holdning og en langt bredere overbevisning til livet, at den automatisk definerer oplevelser på en måde, der gør det muligt at lære noget værdifuldt af selv ”dårlige” begivenheder. Positivitet reducerer eller eliminerer, hvad vi måtte have af frygt for negative resultater, eftersom alting er noget, vi kan lære af, kan intet gå galt. Dette giver os så igen følelsesmæssig og mental frihed til at bidrage til den større sammenhæng. Uden kynisme, sarkasme og fordømmelser holdes vi oppe af vor begejstring, som sætter os og vore omgivelser i stand til at opleve relationer på astronomisk niveauer.

Tillid
Én ting kan tænde og slukke for oplevelsen af relationerne på et øjeblik: tillid i selve relationen. Vi utrykker det måske anderledes. Vi kalder det måske tillid til os selv, tillid til en større sammenhæng, eller blot ren og skær tillid. Men dynamikken er den samme: tillid gør det muligt for os at bevæge os ud i det ukendte med fuldstændig sindsro. Vi tror på, at det vi gør, ikke vil mislykkes, for i sidste ende fungerer alt til det bedste i den større sammenhæng. Hvis vi gør, hvad det er meningen, vi skal gøre, kan vi ikke gøre noget forkert – for værdien ligger i processen (relationen), ikke i et specifikt resultat. Vi har ligefrem tillid til, at selv et resultat vi gruer for kunne betyde en mulighed for at lære noget, der vil sende os med kanonfart mod klarhed og sindsro.

Selvom tillid i den større forstand er noget andet end tillid til et andet menneske, er mekanismen beslægtet. Når vi første gang møder én vi kan lide – en ven, en kommende partner, en medarbejder eller ny leder – kender vi ikke personen, men alligevel foretager vi et troens spring og beslutter at have tillid til vedkommende. Med tiden lærer vi, at vi kan stole på ham/hende, og vor tillid vokser. Ved at have tillid til relationen, foretager vi det samme troens spring på et meget højere plan. Med tiden ser vi, hvordan vore dage bliver rige og mere meningsfulde, og vor tillid vokser.

Har du lært at mestre tilliden, er relationen rigtig godt i gang. Nøglen til tillid, er at gøre sig klart, at det ikke er os, der får tingene til at ske, men relationen mellem mennesker. ”Efterhånden som du kommer i bedre kontakt med dig selv, går det op for dig, at det ikke er dig, der leder hele dig, det var ikke dig, der skrev symfonien, du dirigerer ikke orkesteret – du er blot del af det. Du spiller obo”. Denne viden mindsker angsten; der er noget, der holder sammen på det hele gennem tillid. Tillid har sin egen tidsplan. Din rolle består blot i at møde op, være villig og gøre, hvad du kan. Og lad være med at presse på.

Tillid får situationer og ting til at falde i hak. I får tingene til at glide, der opstår ligevægt i arbejdsgangen.

Når vi opgiver vor trang til at kontrollere begivenhederne og fremtvinge resultater, men blot sætter dem i gang, bliver vi tilgængelige for den fulde tilstedeværelse. Vi skal dog ikke lade stå til som menneske, men gøre det, der skal gøres; det som er meningen, vi er her for at gøre, det som er planlagt. Så du og vi kan tage ansvar for vores kundskaber - TAK -Tag Ansvar for dine Kundskaber.